HANDELSBETINGELSER

TRAIL FOX SERIES EVENTS

HANDELSBETINGELSER FOR TILMELDING OG DELTAGELSE I TRAIL FOX SERIES LØBE EVENTS I DANMARK.

TRAIL FOX SERIES LØBE EVENTS ARRANGERES OG AFVIKLES AF NORDIC ENDURANCE GROUP, NEDENFOR BENÆVNT ARRANGØR. 

TILMELDINGSBETINGELSER

PERSONOPLYSNINGER

Arrangøren indsamler personlige oplysninger ved tilmelding til Trail Fox Series events. Personoplysningerne opbevares af arrangøren. Personoplysninger sælges eller videregives aldrig til trediepart.
Det er muligt at få sit navn anonymiseret samt deltage med blank nationalitet.

Deltagerne skal ved tilmelding give følgende personoplysninger:

  • Navn
  • Køn
  • Klub/Firma
  • By
  • Land/Nationalitet
  • Fødselsår
  • Mobiltelefonnummer
  • Email

Navn, Køn, startnummer, land, klub/firmanavn, vil fremgå på deltagerlister, samt resultatlister. Både startliste og resultatliste er offentlig tilgængelige.

Mobilnummer og e-mail anvendes af arrangør til at sende nødvendig løbsinformation til deltagere. Det er ikke muligt at afmelde sig informationsmails, da de er nødvendige for at deltagerne får alle informationer og eventet kan afvikles.

TILMELDING

Tilmelding til arrangørs events sker via løbets hjemmeside https://trailfoxseries.dk/ eller via Sportstiming.dk https://www.sportstiming.dk/trailfox

Du skal som minimum være fyldt 14 år i det pågældende år, for at deltage i Trail Fox Series   15 km og 30 km distancer. Du skal være fyldt 18 år på 50 km distancen. I særlige tilfælde kan der dog gives dispensation til yngre deltagere. Ved ønske om dispensation, skriv til kontakt@trailfoxseries.dk

 

BEKRÆFTELSE OG KONTROL AF TILMELDING

Umiddelbart efter tilmelding modtager deltageren en ordrebekræftelse fra Sportstiming via e-mail.

Modtager man ikke en kvittering, eller opdager du fejl ved den, bedes du kontakte kundeservice (se kontaktoplysninger nederst på siden).

Deltageren modtager desuden en personlig Sportstiming ret-selv kode til at redigere ens tilmelding.

Det er deltagerens ansvar at kontrollere, at alle oplysningerne til enhver tid er korrekte og opdatere ens profil/tilmelding eller underrette Arrangøren, såfremt oplysningerne ændrer sig.

 

TIDSGRÆNSER
  • Der er ingen tidsgrænser eller cut-off tider på vores ruter. Men er du i en tilstand, hvor vores løbs crew ikke anser det for forsvarligt at lade dig løbe videre, så kan du blive taget ud af løbet.
STARTGEBYR OG BETALING

Startgebyret er momsfri jf. dansk lovgivning om momsfritagelse af amatøridræt.

Sportstiming opkræver et administrationsgebyr på DKK 20 inkl. moms per deltager. Det er muligt at betale med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Euro Mastercard, Visa Electron, MobilePay Online og Maestro.

Betalingssystemet er håndteret gennem Sportstimings portal og er sikret mod misbrug med en såkaldt TLS-løsning. TLS er et system, der krypterer alle de Dankort- og kreditkortinformationer, som du sender til os. Det betyder, at hverken vi eller andre (med undtagelse af QuickPay, NETS og Clearhaus) kan skaffe komplette oplysninger om dit betalingskort. TLS-systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres. 

FORTRYDELSESRET OG REFUNDERING

En tilmelding til arrangørs events er bindende og deltageren har ingen fortrydelsesret. Startgebyret kan heller ikke refunderes af andre grunde. Hvis deltageren ikke længere kan eller ønsker at deltage i eventen, er det muligt at overdrage sit startnummer som beskrevet nedenfor.

VIDERESALG OG OVERDRAGELSE AF STARTNUMMER

Ønsker du at give dit startnummer videre til en anden, har du mulighed for selv at gøre dette igennem Sportstiming.
Gratis numre (frinumre) købt med rabat eller på anden form med rabat ikke kan overdrages til anden part.
Hvis du vil have dit eget navn printet på startnummeret skal dette gøres senest 10 dage før løbsstart. 

Følg denne guide:

  1. Gå ind på www.sportstiming.dk
  2. Log ind med dine egne log ind oplysninger
  3. Tryk på ”Mine ordrer” i menu-bjælken
  4. Tryk på ”Se tilmeldte” ude i højre side
  5. Tryk på ”Skift ejer” ude i højre side
  6. Indtast oplysninger på den nye deltager under ”Modtager” og tryk på ”Overfør”

Arrangøren er ikke ansvarlige for misbrug eller svindel i forbindelse med overdragelse af et startnummer, heller ikke hvis startnummeret er formidlet på løbets officielle platforme, herunder Facebook eller Instagram.

DELTAGER BETINGELSER

REGLER
  • Det udleverede startnummer skal bæres på synligt på fronten af kroppen under hele løbet.
  • Du skal til enhver tid følge de anvisninger, som bliver givet fra løbs crewet.
  • Det er kun tilladt at modtage hjælp på løberuten fra andre deltagere i samme stævne og officials tilhørende stævnet. Med mindre det gælder en krisesituation.
  • Har du brug for hjælp, skal du ringe til det akutnummer som står på dit startnummer.
  • Det er ikke tilladt at løbe udenfor stierne, da vi skal sætte så få aftryk på skoven som muligt.
  • Du bliver diskvalificeret hvis du smider affald i skoven. Det er heller IKKE acceptabelt, at smide din tomme gel emballage ved vores rutemarkeringer, så vi skal samle den op for dig. Tag alt skrald med til depoterne eller til målområdet, hvor der vil være skraldespande.
  • Der vil ikke være plastikkrus i depoterne eller i målområdet. Det betyder, at hvis du skal have noget at drikke, skal du selv medbringe noget af have vandet eller energidrikken i. Har du ikke en kop, kan du evt. købe en TFS foldekop.

 

STARTNUMMER
  • Det udleverede startnummer skal bæres på synligt på fronten af kroppen under hele løbet.
  • Startnummeret er personligt ejet og det er ikke tilladt for andre at løbe med et startnummer, hvor der ikke er lavet ejerændring.
  • Det er muligt at ændre navn på dit startnummer indtil 10 dage før løbsstart. Herefter vil navnet på startnummeret ikke kunne ændres (Dette gælder også ved overdragelse)
  • Det er ens eget asvar at afhente startnummer til tiden.
TIDSGRÆNSER
  • Der er ingen tidsgrænser eller cut-off tider ude på ruten. Men er du i en tilstand, hvor vores løbs crew ikke anser det for forsvarligt at lade dig løbe videre, bliver du taget ud af løbet.
  • Vælger du at udgå, er det vigtigt, at du giver besked til løbs crewet i depoterne eller i målområdet. På den måde undgår vi, at skulle ud i skoven og lede efter dig.
BRUG AF MEDIEMATERIALE

Ved tilmelding accepterer du, at fotos, video og lignende mediemateriale af deltagerne, efterfølgende frit kan blive brugt til markedsføringsformål, kommercielt og offentligt til 3. part. samarbejdsparterne og sponsorer samt arrangøren.

Fotos og video, som Arrangøren benytter, kan blive offentliggjort online, herunder hjemmesider, Facebook, Linkedin, Youtube og Instagram, samt kan blive offentliggjort på trykt materiale. Alle arrangørs fotos og videoer er underlagt ophavsret og må på ingen måde anvendes med markedsførings- eller kommercielt formål af tredjepart uden Arrangørens godkendelse.

Ved tilmelding giver du ligeledes arrangørs mediecrew tilladelse til at overflyve dig med en drone under løbenes afvikling. Droneflyvning sker i henhold til Trafikstyrelsens regler.

NYHEDSBREV
  • Ved tilmelding til TFS events accepterer du at blive tilmeldt Trail Fox Series nyhedsbrev. Dette kan til enhver tid afmeldes via link i de mails du modtager.

ANSVAR OG AFLYSNINGER

ANSVAR OG HELBRED

Ved tilmelding bekræfter deltageren , at al deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangøren, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet.

Det er deltageren eget ansvar at han/hun er sund og rask og i stand til at gennemføre hele distancen.

På bagsiden af startnummeret kan deltagerne anføre særlige forhold vedrørende deres helbred.

Ved personskade eller skade på eget udstyr er det den involverede persons egen forskring der dækker. Arrangør kan ikke holdes ansvarlig for lægelige udgifter eller personerstatning.

FORBEHOLD FOR FEJL OG MANGLER

Arrangøren forbeholder sig ret til løbende at offentliggøre samt ændre praktiske detaljer ifm. afviklingen af arrangementet.

Dette forbehold  gælder både online på hjemmesider, sociale medier samtpå trykt materiale frem mod løbsdagen.

Alle vigtige praktiske informationer og oplysninger om eventuelle. ændringer vil blive kommunikeret på hjemmesiden samt sendt ud på mail og/eller SMS til deltagerne.

Det er deltagerens ansvar at holde sig opdateret om evt. ændringer.

AFLYSNING AF LØB

Arrangøren kan aflyse løbet ved force majeure, det vil sige på baggrund af forhold på løbsdagen eller i dagene op til løbet, der gør afviklingen af løbet umulig eller uforsvarlig.  Myndighedspåbud eller -forbud, uvejr, ulykker eller omstændigheder i øvrigt, som er ude af Arrangørens kontrol.

Arrangøren forbeholder sig ligeledes retten til at aflyse løbet, hvis vejrforholdene vurderes til at være for farlige til en forsvarlig afvikling uden at bringe løbernes helbred i fare. (Kraftige vindstød, uvejr/Lynnedslag, kraftig regn, hedebølge eller lignende forhold)

I alle tilfælde, hvor løbet aflyses, har deltager ikke ret til refundering af startgebyret eller andre omkostninger i forbindelse med sin tilmelding i løbet.

Hvis Arrangøren forud for løbsdagen vurderer, at det ikke er muligt at afvikle eventet grundet force majeure eller, at det vurderes for farligt jf. ovenstående, forbeholder Arrangøren sig retten til at udskyde eventet.

Alle vigtige rettelser omkring ændringer, vil blive kommunikeret på hjemmesider, samt udsendes via mail/sms til deltagerne.

Det er deltageres eget ansvar at holde sig opdateret om eventuelle ændringer. 

KUNDESERVICE

Har du spørgsmål til et af vores arrangementer, er du velkommen til at kontakte os.

+45 30285274
kontakt@trailfoxseries.dk

SPONSORER

KUNDESERVICE

Vi er klar til at besvare din henvendelse, såfremt du måtte have nogle spørgsmål om TRAIL FOX SERIES.
Du kan kontakte os via formularen her på siden, eller via nedenstående emailadresse.

kontakt@trailfoxseries.dk

KONTAKTFORMULAR

Stævnerne i TRAIL FOX SERIES arrangeres af Running26 Events

Følg os på Facebook

© 2023 Running26 Events