Mit navn er Jacob, jeg bor på havnen i Helsingør og jeg er nyligt medlem af 50+ klubben og med denne alder, skete der, som med så mange andre det, at jeg var blevet lidt for magelig.
Jeg kan ikke sige hvorfor, men ikke desto mindre, sad jeg en sommerdag i 2021 og kiggede nogle nyligt tagne billeder igennem med fruen og pludselig ramte det mig som en hammer, da jeg så mit fjæs ved siden af min kones under et restaurantbesøg.
Jeg kunne næsten ikke kende mig selv og besluttede, der i sofaen, at det skulle være slut. Nu var det tid at gå i gang med at smide nogle af de overflødige kilo. Det var blevet til små 100 kilo.
Jeg har i mine yngre dage altid været et aktivt menneske og altid dyrket motion. Svømning, karate, løbetræning og meget andet. Blandt andet et halvmarathon i Afrika i 40 graders varme, da jeg var udsendt som FN-soldat.
Til sidst blev det dog for meget for mine knæ og jeg udviklede, det man kalder et løberknæ og langsomt fadede min trang til motion ud, da jeg ikke kunne holde ud at have de forb…… smerter i knæene hele tiden og jeg fandt desværre ud af, at motionscentre er ikke for mig. Jeg var også kortvarigt forbi MTB, men styrtede et par gange på de glatte broer og så var det forbi, så…
Nå men, tilbage i sofaen fattede jeg telefonen og skrev en messenger til en jeg mødte en gang imellem når vi respektivt, var ude at gå med vores hunde. Jeg vidste han var ultraløber og havde blandt andet deltaget i Marathon des Sables i Sahara-ørkenen. Han måtte vide ting…
Jeg håbede også han kendte til en teknik, hvor man kunne undgå at irritere knæene, til ikke at begynde at brokke sig igen.
Efter jeg havde sendt beskeden, gik der ca. 2 minutter, så ringede han og meddelte at vi skulle sku da ud og lunte en tur. Jeg kunne låne et par af hans talrige løbesko. Hvad størrelse bruger du…?
Jeg sagde, jaaaaamen…altså ser du. Det er sådan at osv osv
“Det ser vi på”,”Lad os nu bare se at komme afsted”…
Og det var der i det moment jeg sagde farvel til smøger, matadormix på vej hjem fra arbejde i bilen, torsdagskage og 90% af andre kager, hver gang der skal fejres et eller andet og der er altid et eller andet der skal fejres og aftensnack og og og…
Nu er det kommet ned på et mere moderat niveau + en 8-16 kur som passer til min kones og mit temperament.
Tom og jeg havde nogle gode motivation-snakke om kost og motion og min kone startede med at lave meget sundere mad og der gik ikke længe før de første kilo røg, også i takt med mine ture med Tom, hvor han rettede på min løbestil… “Du klasker!”,”Du skal rulle mere” osv osv.
En hel ny måde at løbe på og (7-9-13 – bank under bordet) mærkede jeg ikke til mine løberknæ, selv om det var med ængstelse, hver gang vi steg ud.
En dag foreslog han, at vi prøvede skoven i vores baghave, men det krævede at jeg købte en par trailsko, men da var jeg hooked og der gik et par dage, så stod der et par Hoka Speedgoat 4 i stuen, der tiggede om at komme en tur i skoven og som sagt, så gjort.
Første tur var sindssyg hård, grundet de “kæmpe” bakker og de næste ture ligeså, men langsomt blev det nemmere og kiloene blev færre. FEDT!!!
Det er SÅ motiverende at se den udvikling og samtidig mærkede jeg ikke noget til knæene.
Trailløbet er min motionsform da jeg elsker naturen, duften af skovbunden, farverne, specielt om efteråret og sjokket du får, første gang du kommer op ad en lille bakke, rundt om et sving og der står et rådyr midt på stien og gnasker græs.
Trailløbet er meget afvekslende og man skal være skarp og koncentreret.
Underlaget er blødt, hvilket mine knæ er glade for og så styrker det sener og muskler og det er så fedt at stierne er så snoede at man ikke kan se længere end et par hundrede meter. Til tider kun 5-10 meter.
Nu begyndte jeg at tænke på at deltage i en konkurrence, sådan bare for sjov og for at opleve stemningen, så jeg scrollede facebook for trailløbe konkurrencer og faldt over Trail Fox Series som havde et arrangement der hedder North Coast Ultra. Yessss… Det er mig.
Jeg meldte mig under fanerne og ankom på parkeringspladsen på Tisvilde strand den 26. marts 2022
Holy Moly… Hvor var det fedt. Bannere der blafrede i vinden, masser af glade, koncentrerede mennesker, selfieboks, burgervogn hyret ind til sultne løbere, når de kom tilbage osv osv
FEDT! Arrangement…
Det var det hårdeste jeg havde prøvet til dato af trailløb og de dejlige højdemeter var lige mig. Tændt på mere!
Min tid var ikke imponerende, men jeg overlevede og jeg nød hver en kilometer og sugede indtrykkene til mig. Det var ikke sidste gang, jeg deltog i sådan noget. Det var sikkert.
Siden er det også blevet til South Coast Ultra, som også var utrolig velorganiseret og alt forløb meget professionelt og det var ekstremt hyggeligt og hårdt og nu nylig tilmeldt North Coast Ultra Helsingør…! Hvad…! Et løb i min egen baghave. I´m there…
Sidst jeg var på vægten, stod den på 80! og det, efter deltagelse i Copenhagen Exhaust Trail fra Trailman.dk, Helsingborg Halv Marathon, som jeg løb på 1:57:00 Endelig under de 2 timer som jeg har jagtet en gang om måneden siden januar, da jeg besluttede at løbe et halvmaraton måneden og sidste weekend Tisvilde Ultra Trail, 25 kilometer, hvor jeg nev en 16. plads ind, ud af 42 i min gruppe. Jeg er selvsagt stolt og MEGET tilfreds.
Over 1000 kilometer er det blevet til siden sidste sommer.
Tænk at man kan dette i en moden alder og når jeg kan, så kan alle, der sætter sig for det.
Tro mig!!
Det næste store er, at jeg lige har meldt mig til Helsingborg Marathon 2023 og jeg glæder mig allerede som et lille barn, jule aften…
Det var et lille skriv fra en nyfødt løber, der er faldet for trailløbets glæder, med en nyfunden kærlighed til skoven.
Vi ses på sporet…
Bh Jacob